Oplev Springeren – det maritime oplevelsescenter – den 13. april

Lokalhistorien besøger den maritime historie

Når den lokalhistoriske forening for Frejlev, Nørholm og Sønderholm sogne i år har valgt at besøge “Springeren” i Aalborg, skyldes det bl. a, at direktøren for museet, Mads Sølver Pedersen, kommer fra Frejlev.

Han har forberedt en guidet tur i det museum, som for fire år siden blev hærget af en brand, og han vil helt sikkert fortælle om undervandsbåden “Springeren”, der skulle ophugges for ca. 25 år siden. Og som et led i bevarelsen af ubåden, opstod idéen til museet. Det rummer nu derudover en stor samling af gamle modelsejlskibe, effekter og oplevelser fra havnen og fra rederierne i Aalborg, og der er udstillinger af både redningsstationer og fyrtårne fra andre dele af landet. Der vil naturligvis også blive vist rundt på det tilhørende græsareal, hvor spørgsmålet om, hvordan Aalborg Miniby er havnet her, vil blive besvaret.

Foreningen håber på en god tilslutning og ser frem til en aften i skibsfartens tegn, hvor der samtidig vil være en stor sandsynlighed for at få et par sømandshistorier med på togtet.

Oplev “Springeren”
– det maritime oplevelsescenter på Vestre Fjordvej 81 i Aalborg
onsdag den 13. april kl. 19.00.

Der er gratis entre, og kaffe med brød koster 40 kr.
Tilmelding skal ske inden den 11. april til Peter Stoffersen 40178302, John Ejdrup 21473394
eller på mail til:


Der er mulighed for samkørsel fra Sønderholm kirke kl. 18.30

På gensyn – Bestyrelsen