Arkivernes Dag – Åbent Arkiv – lørdag den 12. november

Den 12. november kl. 14 – 17 er alle velkomne til at besøge arkivet på Stadionvej 2 (ved Sønderholm Skole).

Årets tema er “Fra arkivets gemmer” – og vi vil vise mange af de billeder vi pt. har registreret.

Vi har en hel del billeder, hvor vi savner oplysninger om begivenhed, årstal og navne – dem håber vi DU vil hjælpe os med at frembringe.

Udover the/kaffe, kan du få lidt undervisning i at søge i arkivalierne – og en god snak med andre lokalhistorisk interesserede.

ALLE er velkomne – på gensyn